I dag lørdag den 31. marts var jeg ude og besøge Ellen Pocelain her under kunstrunden og det var en rigtig dejlig oplevelse synes jeg. Ellens værker er meget smukke, men ikke bare smukke, de er utroligt udtryksfulde, jeg føler at man kan se sjæl i dem. Jeg tror at Ellen har en formidabel evne til at se og mærke sindstemninger og desuden også evnen til at overføre spejlingen til leret.  Ellen selv fortæller livligt og engageret om tankerne bag dem. Ellen tænker meget over samfundforhold, og har en evne til se eller føle sindstemninger som hun på forunderlig vis får ned i hendes buster eller spejlinger. De smukke dukker fortæller også en historie, der er en tanke bag hver af dem. F.eks kvinden der ligger i trædemøllen er lige stoppet op og har taget sig tid til at tænke over tingene, og det er også mit indtryk at det er noget Ellen selv gør, tænker f.eks over at selv om vi aldrig har haft det materielt bedre, er der flere end nogensinde der går ned med stess eller depression, vi er blevet meget effektive, men har behov for tid til at være mennesker, ikke en ordret gengivelse af vores snak, men at vi ikke trives i regnearksmodellen. Ellen holder kurser og hjælper også mennesker på vej i at udtrykke sig i leret, som er nybegyndere, og de får sig en AHA-oplevelse, nå sådan gør man :-)

Endelig fik jeg lov til fotografere Ellen selv også, selv om hun ikke selv mener at hun er fotogen, her må jeg erklære mig uenig, se bare billedet, jeg tror at I er enige med mig i det spørgsmål.

Jeg vil lige sige, at selv om jeg har forsøgt at fotografere på bedste måde, yder billederne af Ellens værker dem ikke retfærdighed, tag ud og se dem selv, det er virkelig en oplevelse :-)

Hos Ellen Porcelain